Efter adskillige år med Covid-19 begrænsninger er det nu endelig lykkes for os at gennemføre den tur til Japan, som vore medlemmer har efterspurgt.
Planen er, at vi rejser ud lørdag d. 28. oktober og har hjemrejse den 4. november.
Forberedelserne er i fuld gang og jeg kan love, at der bliver tale om en særdeles spændende og udbytterig tur, med både fagligt og kulturelt indhold. Der bliver 5 begivenhedsrige dage, hvor vi via hurtige tog og fly kommer rundt og besøger både landbrug, virksomheder og kulturelle seværdigheder i det spændende og særprægede land. Vi vil have en lokalkendt tolk og guide med os på hele turen, ligesom vi også vil møde folk fra den danske ambassade, repræsentanter fra store danske og japanske virksomheder, samt repræsentanter for politikere/organisationer i Tokyo.
Vi forventer at prisen vil ligge i omegnen af 30.000 DKK.
Tilmelding: Gå ikke glip af denne enestående mulighed og send mig hurtigst muligt en mail om jeres deltagelse til DFA-sekretariatet på mail: tom@axelgaard.org, så vi kan danne os et indtryk af tilslutningen og begynde at booke diverse hoteller etc.
LÆS PROGRAM HER