KONTAKT OS

Om DFA

Danish Farmers Abroad er en forening for danskejede landbrugsselskaber i udlandet. Foreningen har siden starten i 2007 haft løbende medlemstilgang og tæller nu 58 medlemmer med aktiviteter i 44 lande.
Medlemskredsen tæller også en lang række af firmaer, som er leverandører til landbruget. De kommer via medlemskabet af dette netværk i nærkontakt med betydende aktører indenfor landbrugsproduktion i internationalt perspektiv.

Endelig har foreningen også en del personlige medlemmer, som af interesse for området har tegnet medlemskab.

Medlemskredsen

Medlemskredsen af landbrugsselskaber har en produktion af en anseelig størrelse. I et glimt kan omfanget beskrives således:

1

De repræsenterer i alt ca. 4.000 aktionærer og et samlet antal medarbejdere på 13.000.

2

De driver 450.000 ha. med produktion af foderafgrøder og salgsafgrøder. Hovedparten dyrkes med hvede og majs – samt en lang række forskellige afgrøder – også frugt og bær.

3

De producerer 8,0 mio. slagtesvin om året – svarende til 40 procent af den samlede danske produktion

4

De producerer 170.000 tons mælk – svarende til 4 procent af den samlede danske mælkeproduktion.

Baggrund for etablering

Foreningen blev stiftet den 4. juni 2007 af en gruppe landmænd, der blot havde det til fælles, at de var involveret i landbrugsproduktion i udlandet. De havde hverken geografi, produktionens art og størrelse eller den udenlandske etablerings modenhed til fælles. Alligevel stod det klart for dem, at de alle kunne opnå fordele ved at dele erfaringer over landegrænser.

Deres fælles udfordringer på det tidspunkt handlede om at opbygge stordriftssystemer, etablere selskabskonstruktioner, opbygge rutiner for samspil mellem bestyrelse og direktion, samspil mellem ledelse og produktion, håndtere ledelse på distance og kulturelle forskelle osv.

På den tid var der ingen pakkeløsninger klar i nogen dansk rådgivningsorganisation. Altså måtte man konstruere dem selv og tanken var, at jo flere man er om opgaven, jo bedre kan man løfte dem.

DFA Formål

Foreningens formål er:

Fælles forum

at skabe et fælles forum for erfaringsudveksling mellem landmænd/selskaber med aktiviteter i udlandet.

Udvikling af aktiviteter

at styrke udviklingen af aktiviteter, der er til fælles gavn for foreningens medlemmer.

styrke udvikling

at styrke udviklingen af specifikke aktiviteter, der er aktuelle for en gruppe af foreningens medlemmer, såfremt gruppen er tilstrækkelig stor.

fremme politisk interesse

at fremme foreningens medlemmers interesser i politiske sammenhænge på nationalt plan såvel som på EU-plan.

fremme forståelsen

at fremme en positiv forståelse for medlemmernes aktiviteter såvel indenfor som udenfor dansk landbrugs kredse.
Læs også foreningens vedtægter her

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad er en forening for danske landbrugsselskaber i udlandet. Foreningen har til stadighed medlemstilgang, og der er nu 58 medlemmer med aktiviteter i 44 lande.
KONTAKT OS
Gyldenrisvej 11
6854 Henne
Tlf. +45 4037 2379
info@danishfarmersabroad.dk
Hjemmeside: Georgi.dk
usersbubblesynclinkthumbs-upmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram